På lundemoellen.dk benytter vi egne og tredjeparts cookies. Cookies bruges til:
• Nødvendige funktioner på hjemmesiden
• Funktioner der forbedrer brugeroplevelse
• Markedsføring
• Statistik og webanalyse
Læs mere om vores cookie-politik - klik her
Filtrer produkter107 |
Ønsker du at sætte dit eget præg på din nye ridehjelm har du rigtig mange muligheder for at designe din hele egen Samshield Ridehjelm. Du kan designe din helt egen Samshield Ridehjelm med flotte sten, og du kan vælge mellem alle de smukke forskellige toppe med glitter, skind, perler og sten i et hav af farver. Hertil kan du også vælge trim og Blason i netop den farve du ønsker. Det er også muligt at få printet navn på siden af hjelmens hagerem. De mange forskellige designs og tilbehør giver rytteren mulighed for at få en helt unik ridehjelm. Der er forskellige tillægspriser for de forskellige design muligheder. Se vores mange designs her på siden eller besøg vores butik hvor vi har et meget stort udvalg i forskellige hjelme på lager og altid står parate med at hjælpe dig med at designe din drømmehjelm.
Hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at sikkerheden er i orden. Derfor bør du have en god og sikker ridehjelm, der beskytter dig mod hovedskader. Det franske mærke, Samshield, er særligt kendt for at lave ridehjelme med sikkerhed i særklasse kombineret med et stilrent og elegant design. Gå på opdagelse i vores spændende sortiment af Samshield ridehjelme med kønne detaljer fremstillet i lækre kvalitetsmaterialer.
Alle Samshield ridehjelme er altid med opdaterede sikkerhedsgodkendelser. De har følgende:
â— VG 01.040 2014-12
â— EN 1384-2017
â— BS EN-1384-2012 KM 617339
â— ASTM F1163.04a
â— PAS 015:2011 KM 617339
Hvis du falder af hesten, bliver ridehjelmes indvendige stødabsoberende fyld mast sammen grundet det hårde tryk. Du kan sammenligne det med bobleplast, hvor luften forsvinder ved tryk, hvorefter den beskyttende funktion også forsvinder. Det betyder altså, at den beskyttende funktion på en Samshield ridehjelm forsvinder efter et styrt.
Dette behøver du ikke at bekymre dig om med en hjelm fra Samshield. Du kan nemlig indlevere din Samshield ridehjelm hos os for få penge, hvorefter vi sender hjelmen til Samshields fabrik i Frankrig. Her vil det stødabsoberende fyld bliver skiftet af Samshields professionelle medarbejdere. På denne måde kan du altid føle dig tryg med en Samshield ridehjelm..
Hvis du falder af, får ridehjelmens udvendige skal også skrammer, hvilket resulterer i, at den ikke er ligeså pæn at kigge på. Når du får sendt din ridehjelm tilbage til Samshields frabrik, får den desuden også et sikkerhedseftersyn af udvendig skal samt en polering uden, at du skal betale ekstra.
Samshield ridehjelmene kommer i mange forskellige materialer, farver og designs. Find blandt andet ridehjelme med imiteret ruskind, kønne detaljer med glimmer og krystaller, lakeret eller mat overflade og meget mere. Desuden har du mulighed for, at få tryk/print af logo foran eller bagpå samt tryk af dit navn på hageremmen til en mindre merpris.
Der er tre forskellige skalstørrelser, som du kan tilpasse med de 14 forskellige linerstørrelser, der er lavet i det bløde Memory Foam. Se størrelserne her:
â— Str. S (liner str. 52-56)
â— Str. M (liner str. 55-58)
â— Str. L (liner str. 57-61)
For at finde ud af hvilken en størrelse, der passer til dig, kan du tage et målebånd og lægge i en vandret linje rundt om det bredeste punkt på hovedet og over panden. Eksempelvis, hvis du måler 54 cm, vil du med stor sandsynlighed skulle bruge en størrelse small med en liner størrelse 54.
Hvis du har spørgsmål til størrelsen, er du meget velkommen til at kontakte kundeservice, eller besøge vores butik på Sjælland, hvor vores dygtige personale står klar til at hjælpe dig.
En ridehjelm bliver hurtigt støvet, når den ligger frit i sadelrummet, derfor er det en god ide at ligge den i en hjelmtaske efter brug, således at den altid fremstår ren og pæn. Derudover må det ikke komme som en overraskelse, at en ridehjelm ikke kan vaskes. Det problem har vi løst. Du kan nemlig bruge en refreshing spray, der sikrer god hygiejne og holder din Samshield ridehjelm ren og pæn. Find alt det tilbehør du skal bruge, for at passe godt på din ridehjelm lige her.
To ting der hænger unægteligt sammen er ridehjelmen og sikkerhedsvesten. Ridehjelmen beskytter dit hoved, hvor sikkerhedsvesten beskytter din overkrop mod uheldige styrt. Se hele vores sortiment af sikkerhedsveste her.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev - få besked om nyheder, tilbud og
kampagner, og få unikke fordele