Cookie information

På lundemoellen.dk benytter vi egne og tredjeparts cookies. Cookies bruges til:

• Nødvendige funktioner på hjemmesiden
• Funktioner der forbedrer brugeroplevelse
• Markedsføring
• Statistik og webanalyse

Læs mere om vores cookie-politik - klik her

Indtast din søgning
 
TjekGratis fragt til pakkeshop v/køb over 500 kr.
TjekHurtig levering 1-2 hverdage
TjekLang returret 30 dage
Tlf. 55461344kundeservice@lundemoellen.dk
Sidst seteSete FavoritterGemt
Indkøbskurv
Indpakning
Total0,00 DKK
MenuMenu
Luk
Produkter

FilterFiltrer produkter245
  1  
Mangler du udstyr til at pleje din hest? Hos Lundemøllen har vi et stort udvalg af alt inden for strigler, børster og lignende udstyr. Vi har derfor det, du har brug for, når du skal pleje din hest. 


Lækre strigler og flotte strigletasker

Vores varesortiment byder bl.a. på børster, hårde strigler, hovrensere, strigler til islændere, strigletaske med strigler, striglesæt og en masse andet. Der er derfor alt det i din strigletaske eller kasse, som du har brug for. Vi har sørget for, at der er noget til ethvert budget, samtidig med at kvaliteten er i top. I vores sortiment finder du de lækre naturstrigler Borstiq strigler og de ultra flotte strigletasker fra Someh med praktisk rumdeling.
Har du brug for hjælp til valg af strigle eller børste, står vi selvfølgelig til rådighed.

Se hele vores udvalg her på siden, og find masser af inspiration:

Derfor er det vigtigt at strigle din hest

Der er flere grunde til, at det er vigtigt at strigle din hest. Først og fremmest er det med til at rense hårene for skidt og snavs. Sidder der for meget skidt og snavs, kan det udvikle sig til kedelige bakterier. 
Sidder der f.eks. for meget skidt og snavs, når I skal ud at ride, kan det give hesten gnavsår. I det tilfælde er det en rigtig god idé, at du plejer din hest, så der ikke sidder alt for meget snavs i hårene. 

For det andet er strigling og børstning med til at øge blodcirkulationen. Det er en fordel både før og efter ridning. Ved at sætte gang i blodcirkulationen mindsker du risikoen for, at din hest bliver øm. Derudover giver det også hesten et bedre immunforsvar. 
Hvor ofte din hest skal strigles, er meget forskelligt. Det afhænger bl.a af, hvilken hest du har, hvor meget tid du bruger på din hest, og hvad I bruger tiden på. Derudover kan der også være generelle præferencer hos den enkelte. 


Strigler og børster til ethvert formål

Der findes mange forskellige hestestrigler og børster, der kan benyttes til forskellige formål. Det er derfor ikke nok med én hestestrigle i samlingen. Der skal typisk flere til, for at du kan komme hele vejen rundt om hesten. 
Der findes f.eks. strigler og børster, der er særligt gode til hovedregionen, hvor andre typer fungerer bedre til kroppen. Vil du give din hest den bedste pleje, er det derfor en god idé, at du har et bredt udvalg af hestestrigler og børster. 


Din samling kan bl.a. bestå af en: 

•    hård strigle
•    mellemhård strigle 
•    blød strigle
•    hovedbørste
•    man/halebørste 
•    hovrenser. 

Hård, mellemhård og blød strigle 

En hård strigle er rigtig god om vinteren. Om vinteren bliver din hest nemlig mere beskidt. En hård strigle er derfor at foretrække, når du skal fjerne genstridigt snavs. 
En mellemhård strigle fungerer typisk godt som hverdagsstrigle. Den kan tage det værste støv og snavs fra hestens hår. 
En blød strigle kan være god til den sidste finish, hvor du får fjernet det sidste støv, der måtte sidde. Der kan dog være forskel på, hvilke hestestrigler du skal bruge hvornår, alt efter hvilken hest du har. 


Hovedbørste og man/halebørste

Det kan være svært at komme ordentligt rundt i hovedregionen med en almindelig børste eller strigle. En hovedbørste er derfor en god hjælp. Den er nemlig mindre, og den gør det nemmere at komme rundt i hele hovedregionen. 
En man/halebørste er egnet til at børste halen og manen med. Disse børster skåner hårene mest muligt. De er derfor alfa omega at have i samlingen. 


Hovrenser 

Det er svært at komme uden om en hovrenser. Hovene skal nemlig helst renses dagligt. En hovrenser sørger for, at du effektivt får fjernet sten og jord fra hovene, der ellers kan give din hest problemer. 


Islænderstrigler til pleje af islænderheste 

Har du en islænderhest, har du som regel behov for nogle bestemte strigler. Islænderheste er kendt for deres til tider tykke pels. En islænderstrigle vil derfor være rigtig god at have ved hånden. 
Denne strigle sikrer, at der bliver tyndet ud i underulden. Derudover vil pelsen med tiden blive tyndere. En islænderstrigle er også effektiv at bruge til andre racer, når de fælder. 


Vælg hestestrigler og børster af god kvalitet

Når du skal købe børster og strigler til din hest, er det en fordel at gå efter en god kvalitet. Når du vælger en god kvalitet, får du noget, du kan bruge i mange år. Ved at vælge den gode kvalitet er du også med til at give din hest en bedre pleje. Kvaliteten gør nemlig en stor forskel på det punkt. 
Hos Lundemøllen har vi prioriteret kvaliteten ved kun at føre bestemte mærker og modeller, hvor kvaliteten er i orden. Udvalget byder dog stadig på noget for enhver pengepung.   


Borstiq Farm-børster i naturlige materialer

Der er mange, der foretrækker at børste deres hest med en børste, der består af naturmaterialer. Det er der flere grunde til. En børste med naturfibre er bl.a. rigtig god til heste, der ofte har problemer med statisk elektricitet. Det slipper du for, når du anvender en børste med naturfibre.
Et godt bud er Borstiq Farm-børster. Borstiq Farm fremstiller mange forskellige børster, der er lavet af naturfibre. Der er børster fra Borstiq til forskellige formål og forskellige heste. Der findes derfor helt sikkert en børste, der passer perfekt til din hest. 


Skal vi hjælpe dig med at finde det rette udstyr til din samling?

Har du brug for hjælp til at finde den helt rigtige strigle eller børste til din hest? Vi hjælper dig gerne med at finde den rette. Vi har en masse erfaring på området og kan guide dig igennem vores udvalg. 
Vil du gerne opleve vores strigler og børster med egne hænder og øjne, kan du altid kigge forbi vores fysiske butik i Fuglebjerg. Her står vores dygtige personale også klar til at hjælpe dig. 

Har du brug for rådgivning og vejledning i forbindelse med vores onlineudvalg? Henvend dig til os på telefon 55 46 13 44 eller på kundeservice@lundemoellen.dk. 
 
Trustpilot Kundeservice
Levering: 1-2 hverdage & 30 dages nem retur
99% af pakker bestilt før 13.00 sendes samme hverdag
Fri fragt til pakkeshop fra 500,- ellers fragt fra 39,-
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle