Handelsbetingelser
Julegaver byttes/returneres nemt helt indtil 15/1-25🎁
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Lundemøllen A/S.
Forefindes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra Lundemøllen.
Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 55461344 eller på kundeservice@lundemoellen.dk hvis du har spørgsmål til dine bestilte varer eller øvrigt.
Lundemøllen indestår for, at alle varer opfylder kravene til CE-mærkning.
Vi tager forbehold for udsolgte varer samt prisfejl / tastefejl. Priser er dagspriser og kan ændres uden varsel. Lundemøllen kan ikke drages til ansvar for Google og andres søgemaskiners håndtering af Lundemøllens varer/priser som 3. part behandler. Screenshots og andet billede materiale af priser/varer kan ikke anvendes som dokumentation for prisfejl, her gælder alene direkte links ind til produktet på hjemmesiden. Lundemøllen tager forbehold for prisfejl, dvs. at vi kan nægte at sælge varen til den angivne pris hvis der er tale om en udefineret tydelig prisfejl.
Lundemøllen tilbyder gaveindpakning ved køb i den fysiske butik. Gaveindpakning ved køb af varer på webshoppen tilbydes ikke.
1. Levering
Levering af varer fra Lundemøllen anses for sket, når køber har fået varen udleveret i butikken eller varen er udleveret af GLS i en pakkeshop, med underskrift på en privatadresse eller med en GLS fuldmagt som kunden selv har sørget for på sin adresse. Forsendelse af varer sker med GLS.
Leveringstid er typisk 1-2 hverdage såfremt varen er på lager i butikken. Lundemøllen giver køber besked om forsinkelse eller andre udfordringer med ordren hurtigst muligt efter ordreafgivelse. Når vi har ekspederet din ordre og den er afhentet af GLS vil du modtage en mail med track & trace informationer så du kan følge din pakke. GLS informerer dig herefter om evt. udleveringssted pr. mail og/eller SMS når varen er ankommet til pakkeshoppen/adressen.
Der kan opstå længere leverings- og ekspeditionstid omkring Helligdage og lukkedage.
Ordrer over 500,- kr. leveres fragtfrit til en valgfri GLS pakkeshop.
For ordrer under 500,- kr. inkl. moms pålægges fragtgebyr:
-
GLS Pakkeshop kr. 39,00
-
Erhvervslevering til evt. arbejdsadresse kr. 39,00 - Bemærk at du skal notere firmanavn. Hvis adressen ikke er en registreret firmaadresse kan GLS igennem Lundemøllen opkræve et ekstra gebyr på kr. 50,- som faktureres kunden.
-
Levering til privatadresse kr. 69,00 - Husk at udfylde en fuldmagt til GLS hvis du ikke er hjemme på leveringstidspunktet. Hvis ikke GLS finder en person på adressen ved levering og du ikke har lavet en fuldmagt til GLS om at de må stille pakken, videreleveres pakken til en GLS pakkeshop i nærheden udvalgt af GLS. Pakken kan herefter ikke omdirigeres.
Har du selv valgt at udfylde en fuldmagtsaftale med GLS på din adresse, anser GLS varen for leveret når varen er scannet på adressen. I tilfælde af at der skulle være problemer i forbindelse med en fuldmagtsaftale levering er dette en sag mellem GLS og fuldmagtsgiver, altså her kunden, her har Lundemøllen ikke indflydelse på sagen, og al korrespondance sker mellem fuldmagtsgiver og GLS.
*Disse priser gælder ved online køb af rideudstyr, hunde- og kattefoder, herunder også tilbehør, snacks, fodertilskud og plejemidler samt jagt & outdoor.
*Priserne gælder ikke ved køb af øvrigt våben, ammunition, foder, brændsel, gødning, grovvarer mm. Andre varer kan også være undtaget for gratis levering hvis dette kræver specialtransport pga. varens art eller vægt. Kontakt os gerne hvis du vil have oplyst prisen på fragt af foder mm. Prisen for levering af brændsel er inkluderet under brændsels- og strøelsesprodukterne på webshoppen.
**GLS kan i travle perioder omkring store salgsdage som Black Friday og Juletid være nødsaget til at omdirigere pakker til en nærliggende pakkeshop, hvis den ønskede pakkeshop er fyldt op og ikke kan modtage og lagre flere pakker. Dette kan ikke ændres/omstødes af hverken kunden eller Lundemøllen A/S. Lundemøllen A/S opfordrer til at alle kunder og modtagere af pakker er hurtige til at afhente deres pakker i pakkeshops, for at undgå denne problematisk for alle kunder hos GLS.
Du har naturligvis altid mulighed for at bestille afhentning i butikken ved bestilling på webshoppen. Ved check ud findes der et afkrydsningsfelt som du blot skal krydse af i.
Alle priser på webshoppen er i danske kroner (DKK) inkl. 25% moms. Ved varer hvor der afholdes afgifter af enhver art er denne også inkluderet i prisen.
Bliver pakken ikke afhentet på GLS udleveringsdepot indenfor 7 dage sendes pakken retur til Lundemøllen A/S. Manglende afhentning af pakke hos udleveringsdepot anses ikke for gyldig og rettidig afbestilling af ordren. Afhenter du ikke pakken og ønsker du at afbestille forsendelsen krediterer vi varens beløb alene, uden evt. fragtomkostning. Ligeledes fratrækkes returfragt til Lundemøllen A/S på kr. 39,- i returbeløbet. Ønsker du at få pakken sendt igen opkræver Lundemøllen en ny fragt for forsendelsen.
Har du ønske om at ændre i din ordre bedes du hurtigst muligt kontakte os vedr. ændringen. Herefter vil vi gøre hvad der er muligt for at ændre i din ordre. Vi kan desværre ikke tilbyde ændring i ordrer indenfor større kampagne perioder, herunder fødselsdage, julehandel og Black Friday. Når ordren er pakket er pakken i forsendelsesflow og kan ikke ændres.
Levering af hundefoder og kattefoder
Vi leverer hundefoder i kasser med max 20kg. til pakkeshop og max 30kg. til privatlevering. Når der bestilles flere end en pose hunde-/kattefoder sørger vi for at pakke det bedst muligt for at efterleve GLS krav til vægt på kasser. Du kan derfor opleve at eksempelvis 15kg's hundefoder vil pakkes alene i en kasse. Hvis du bestiller flere sække vil du derfor opleve at der kommer flere pakker. Vælger du fragtfri levering til GLS pakkeshop leverer vi til GLS pakkeshop. Ønsker du privatlevering af dit hunde- og kattefoder skal du vælge privatlevering. Se i øvrigt GLS muligheder for fuldmagt hvis ikke du er hjemme på afleveringstidspunktet.
2. Levering af brændsel og spåner
Lundemøllen tilbyder både afhentning af brændsel i hele butikkens åbningstid, samt levering med vores egen chauffør og lastbil med truck. Vi leverer normalt brændsel med lastbil torsdag-fredag i ugen. I højsæson (september-marts) er der ofte kortere leveringstid end i lavsæson (april –august) hvor der kan forekomme længere leveringstid.
Levering af brændsel kan bestilles via vores webshop, i butikken eller pr. tlf. 55461344
Du bestiller via vores webshop ved at angive dit postnummer og gennemføre betaling og bestilling som ved almindelig handel på websites. Vi trækker først beløbet på dit betalingskort når lastbilen er kørt fra lageret. Vi modtager følgende betalingsmidler: Dankort, VISA, VISA Electron og MasterCard, Mobilepay. Der pålægges ikke gebyr ved brug af kreditkort.
Chaufføren kan modtage kontant betaling ved levering og mod forudgående aftale kan vi også tilbyde kontooverførsel, kontakt os da førend bestilling afgives.
Vi leverer til flg. Postnumre:
4160 Herlufmagle
4171 Glumsø
4180 Sorø
4200 Slagelse
4220 Korsør
4230 Skælskør
4241 Vemmelev
4242 Boeslunde
4243 Rude
4250 Fuglebjerg
4261 Dalmose
4262 Sandved
4700 Næstved
Alle priser på webshoppen er i danske kroner DKK inkl. 25% moms. Leveringsprisen for brændsel og strøelse er inkluderet i prisen angivet med ”leveret”. Varer angivet med ”afhentet” er prisen afhentet i butikkens åbningstid og ikke inkluderet med levering. Der tilkommer ingen ekstra leveringsgebyrer i form af diesel- og truck tillæg.
Tilkørsels forholdene til aflæsningsstedet skal være ryddet, og have en højde på ca. 4 meter uden hængende grene fra træer samt en bredde på 3 meter. Er tilkørsel ikke muligt returneres varerne til Lundemøllen og kunden kan afhente sine varer efter nærmere aftale. Dette vurderes af chaufføren.
Hvis du ved bestillingen kan forudse problemer med aflæsningen eller tilkørselsforholdene, bedes du kontakte Lundemøllen for at aftale nærmere.
Gaffeltrucken kan som udgangspunkt køre på samme underlag som en personbil, man skal dog være opmærksom på at gaffeltrucken vejer mere og derfor trykker hårdere på underlaget, hvorved havefliser kan blive trykket eller evt. knække, græsplæner kan få dybe spor osv. Det er kundens ansvar at anvise bedst mulige afsætningssted. Det er vigtigt at anvise placering hvis du har specifikke ønsker til afsætning. Er der ikke anvist afsætningssted eller er det ufremkommeligt for chaufføren vil pallen/pallerne blive sat hvor det er muligt. Lundemøllen A/S kan ikke blive gjort ansvarlig for skader der er sket pga. dårlig belægning eller mangelfuld oplysning om placering af pallen.
Såfremt man har et ønske om at få placeret varen et bestemt sted anføres dette i notatfeltet, eller ved at kontakte Lundemøllen, så vil chaufføren gøre sit bedste for at opfylde ønsket under forudsætning af at ovenstående forhold er i orden.
Ved reklamation i forbindelse med levering af varer med vores egen lastbil og chauffør skal du inden 6 timer fra aflæsningstidspunktet fremsende din klage inkl. billeder til "kundeservice@lundemoellen.dk". Chaufføren tager billeddokumentation efter aflæsning af varen som opbevares i 6 dage.
3. Hvis varen ikke er på lager
Hvis uheldet skulle være ude, og du har bestilt en vare der er i restordre, vil vi kontakte dig, og sammen med dig vil vi tage en beslutning om hvorvidt du vil vente til varen kommer på lager igen, om du ønsker en anden vare, eller om du ønsker at annullere dit køb. Er en vare i restordre, hvor dette ikke er blevet nævnt på hjemmesiden, giver Lundemøllen naturligvis pengene retur. Derfor er det nødvendigt at du skriver dine kontaktoplysninger udførligt, så Lundemøllen kan komme i kontakt med dig.
4. Betaling
Vi trækker først beløbet på dit betalingskort når varen er afsendt fra butikken. Vi modtager følgende betalingsmidler: Dankort, VISA, VISA Electron, MasterCard og Mobilepay.
EAN betaling tilbydes til offentlige myndigheder og institutioner. EAN betaling tilbydes ikke til private virksomheder. Ved EAN betaling kontrolleres oplysninger inden afsendelse. Dette kan give ekstra leveringstid.
Der kan også betales med afbetalingsordningen Viabill som foregår helt automatisk. Der pålægges ikke gebyr ved brug af kreditkort.
Lundemøllen tilbyder ligeledes finansieringsordning i den fysiske butik med Resursbank igennem Jaktia Kortet.
Mod forudgående aftale kan vi også tilbyde kontooverførsel, kontakt os da førend bestilling afgives. Ved kontooverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Alle priser på siden er opgjort i DKK (danske kroner).
Alle priser på web-adressen www.lundemoellen.dk er inkl. moms.
5. Reklamationsret:
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation hvis reklamationen godkendes. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Ved reklamation bedes du kontakte os, så vi kan hjælpe dig med at finde en løsning.
Det er vigtigt at varen som du ønsker at reklamere over er rengjort og at der ikke er mudder / dyrehår / dyrelugt på varen. Vi kan i værste tilfælde bede om at du som kunde kommer igen med varen når denne er rengjort.
OBS! Send ikke en reklamation retur til os, før du har snakket eller mailet med os. Det kan være vi er heldige at varen ikke skal retur.
Hvad omfattes af reklamationsretten?:
For at reklamationsret gælder at der er tale om en fejl på produktet som som kan påvises allerede var til stede på købstidspunktet.
Reklamationsretten dækker ikke hvis fejlen skyldes slidtage, ukorrekt brug eller opbevaring, samt hvis varen er beskadiget som følge af tab, bid, væskeskade eller lignende.
Lynlåse på ridestøvler: lynlåse betragtes som en sliddel, der udsættes for hårde ydre påvirkninger. En lynlås kan gå i stykker hvis et gruskorn fra ridebanen sidder fast i lynlåsen, eller hvis du fx lyner bukser/strømper ind i lynlåsen. Derfor dækkes en lynlås ikke som reklamation, hvis lynlåsen har virket korrekt ved modtagelse.
*Varens emballage indgår ikke i produktet og er der skader på emballagen ved modtagelsen af varen dækkes denne ikke. Eksempel på emballage der kan være skadet ved ankomst som følge af fragthåndtering: Papkasser som omslutter produktet, poser/lynlåsposer som omslutter produktet samt spande som produktet er emballeret i.
6. Fortrydelsesret:
Du har som forbruger 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen. Bliver pakken ikke afhentet på GLS udleveringsdepot indenfor 7 dage sendes pakken retur til Lundemøllen A/S. Sker dette og ønsker du at afbestille forsendelsen krediterer vi varens beløb uden evt. fragtomkostning + returfragt til Lundemøllen A/S på kr. 39,-
Fortrydelsesret gælder ikke ved specialbestilte varer, fx varer bestilt i specielt design eller varer der ikke er fast i sortiment.
7. Returnering:
30 dages returret.
Har du fortrudt dit køb og ønsker du at sende varen retur til os skal du blot sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Når du modtager pakken vil der være vedlagt en returlabel som du kan bruge hvis du ønsker at returnere. Bemærk at der fratrækkes kr. 39,- fra din returbeløbet hvis du benytter den medfølgende returlabel.
Ønsker du at returnere din webshop-ordre i vores fysiske butik? Webshop ordrer kan returneres i vores fysisk butik med oplyst ordrenummer. Du kan få et tilgodebevis på beløbet som er købt for, eller finde en anden vare til den pris som der er købt for på den gældende webshop-ordre. Returbeløbet kan kun blive overført til det kort som er anvendt ved køb. Der udbetales ikke penge til 3. part, herunder også gavemodtager.
Ved køb af bid på webshoppen under Test Center (dvs. mulighed for afprøvning), gælder det at biddet frit må rides med i op til 8 dage fra modtagelsesdato, og derefter byttes/returneres (Vigtigt at original emballage medsendes og ikke er beskadiget). Biddet kan byttes til andre bid i sortimentet, eller beløbet for biddet refunderes. I tilfælde af refundering fratrækkes kr. 100,00 fra beløbet. Bid som ikke indgår under Test Centeret må ikke afprøves og der gælder almindelig 30 dages returret i original emballage.
Det er ikke muligt at returnere specialbestilte varer, fx varer bestilt i specielt design eller varer der ikke er fast i sortiment.
Hvis den medfølgende returlabel er bortkommet kan du købe en ny her:
Køb returlabel til kr. 39,- her: GLS Returlabel
Hent returseddel til din returforsendelse her: Returseddel
Det er ikke muligt manuelt at udstede en ny returlabel for en bortkommet returlabel, og du skal derfor købe en ny iflg. ovenstående link.
Hvis du selv vælger en anden fragtmetode skal du huske at vælge "omdeling" og sende til vores adresse. Vi kan IKKE afhente pakker i pakkeshops og du vil derfor opleve at pakken går retur til dig igen, hvis du kommer til at være "pakkeshop" eller "uden omdeling". Vælger du at sende med DAO hæfter du selv for pakken hvis pakken er blevet stillet uden kvittering udenfor vores åbningstid, og den mod forventning skulle bortkomme.
8. Ombytning til en anden størrelse eller model:
Ønsker du at ombytte til en anden vare/størrelse skal du returnere den oprindelige vare, og aflægge en ny bestilling på den ønskede vare.
Kontakt os på tlf: 55461344 eller på kundeservice@lundemoellen.dk hvis du har spørgsmål og vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig med ombytning. Nogle gange kan en ombytning kræve at der skal bestilles hjem fra leverandøren og det vil vi naturligvis også gerne være behjælpelige med. Der kan dog forekomme leveringstid på specialvarer eller varer kan være i restordre eller udsolgt.
9. Varens stand, når du sender den retur
Har du prøvet varen på dig selv / hesten / hunden? Du er velkommen til at prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, for at konstatere størrelse, pasform eller varens art, men du må ikke tage varen i egentlig brug. Når du returnerer en vare skal den være i helt ren og pæn stand og uden hverken dyrehår, snavs, mærker, pletter, ridser eller røglugt, og varen skal være i sin originale emballage med mærkater på.
Hvis varen returneres i en stand som beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Er varen ikke i sin originale emballage hæfter forbrugeren for en eventuel værdiforringelse som Lundemøllen fastsætter værdien af.
Varen skal sendes vel emballeret, være i ren og fin stand og i original emballage. Emballagen skal være intakt og uden mærker - dvs. du må ikke sende pakken retur i den originale emballage, varen skal sendes i en pose/kasse udenom.
Hvis varen returneres som brugt med enten dyrehår, snavs, mærker, pletter, ridser eller røglugt vil der blive fratrukket et passende beløb i værdiforringelse, eksempelvis kan der ved værdiforringelse alene refunderes 50% af varens beløb excl. returfragt. Hvis original emballage er beskadiget/mærket vil der blive fratrukket et passende beløb fra returneringen, minimum kr. 100,-, da varens værdi er forringet, excl. returfragt. Mulighed for værdiforringelse af returvarer udløber 15 dage efter modtagelse af varen. Returneres varen brugt efter de 15 dage er gået vil returnering afvises.
10. Varer fritaget for sædvanlig returret
Det skal bemærkes at V-mærkede lægemidler (loppemidler til hund og kat) er, jf. lovgivningen for salg af disse, undtaget fra den almindelige returret. Det betyder, at loppemidler ikke må byttes eller returneres.
11. Returnering af foder og fodertilskud købt i fysisk butik og på webshop
Lundemøllen ombytter ikke og modtager ikke foder og fodertilskudsprodukter retur efter køb, hverken i butik eller på webshop. Lundemøllen som foderstofforhandler lever op til foderstofforordningen og HACCP, og garanterer derved for korrekt opbevaring af foder og fodertilskud hos Lundemøllen A/S.
12. Holdbarhed på foder og fodertilskud
Vi garanterer følgende holdbarheder for varer som købes på vores webshop og som sendes med GLS:
- Fodertilskud i spande / poser : min 2 måneder før "mindst holdbar til"
- Hestefoder, basis vitaminer/mineraler, mash, lucerne etc : min. 2 måneder før "mindst holdbar til"
Oplever du at vi ikke lever op til ovenstående, bedes du venligst kontakte os for en eventuel dekor eller ombytning.
13. Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage, excl en eventuel fragtomkostning. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret og sender din vare retur til os behandler vi hurtigst muligt og indenfor 24 timer efter modtagelse i hverdagene returneringen, og foretager refunderingen af returbeløbet til det anvendte betalingsmiddel ved ordreafgivelse. Afhængig af betalingsmiddel kan der være forskel på hvor hurtigt beløbet er tilgængeligt på kontoen igen - her kan man forvente 3-4 hverdage på VISA/Dankort og op til 14 dage på Mastercard og kreditkort, eller indtil næste kontoopgørelse. Du modtager en mail fra os når vi har modtaget din vare retur og tilbageført beløbet til dig. Der kan være forskel på tilbageførsels tid på de enkelte kort, og når først refunderingen er sket herfra, og du har modtaget en mail på at vi har modtaget din vare retur, er penge flowet ude af Lundemøllens besiddelse. Vi gennemfører en returnering og tilbagebetaling med samme betalingsmiddel som ved køb.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur.
14. Hvis du fortryder købet skal varen sendes til
Lundemøllen A/S
Fuglebjerglundvej 7
4250 Fuglebjerg
Mrk. "Webshop retur"
Ligeledes bedes du udfylde den medsendte bytte/retur-seddel, så vi kan refundere beløbet. Hvis bytte/retursedlen er bortkommet
kan den downloades her. Vær opmærksom på, at hvis du har betalt porto på ordren, bliver beløbet for portoen ikke refunderet. Når vi har modtaget og undersøgt din returpakke, sender vi dig en e-mail eller sms med bekræftelse på modtagelsen, samt at pengene er blevet tilbagebetalt til din konto. Vi returnerer betalingen til det anvendte betalingskort uden unødig forsinkelse. Ved online handel med Dankort/VISA-Dankort gælder op til 3-4 hverdages refundering, og ved betaling med Mastercard/Electron gælder op til 14 hverdages refundering i henhold til din egen banks restriktioner.
Du er også altid velkommen til at bytte eller returnere i vores fysiske butik i Fuglebjerg. Din ordrebekræftelse gælder som kvittering.
Hvis du selv vælger en anden fragtmetode skal du huske at vælge "omdeling" og sende til vores adresse. Vi kan IKKE afhente pakker i pakkeshops og du vil derfor opleve at pakken går retur til dig igen, hvis du kommer til at være "pakkeshop" eller "uden omdeling". Vælger du at sende med DAO hæfter du selv for pakken hvis pakken er blevet stillet uden kvittering udenfor vores åbningstid, og den mod forventning skulle bortkomme.
15. Emballage og miljø
Lundemøllen A/S er en ansvarsbevidst virksomhed der værner om og handler ud fra miljømæssige hensyn. Således sørger Lundemøllen for at genbruge indkommen emballage, pap og plastik til fyld i videreforsendelse på webshoppen. Lundemøllen tager ansvar for den emballage som Lundemøllen importerer til Danmark og er således registreret i DPA – Dansk producentansvar - og indberetter årlig indkommen emballage i DK.
Ved modtagelse af varer fra Lundemøllen som er emballeret eller sendt i pap/kasse kan du få gode råd til affaldssortering i hjemmet – når vores emballage bliver til dit affald – lad os sammen værne om miljøet. Se anbefalinger på Miljøministeriets hjemmeside ”sådan sorterer du dit affald”
16. Persondatapolitik
For at kunne handle på webshoppen lundemoellen.dk skal du lade dig registrere med følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer samt e-mail adresse.
Vi registrerer dine oplysninger for at kunne levere varen til dig, og opbevarer dem efterfølgende for at kunne yde hjælp og service der tager udgangspunkt i tidligere ordrer. Personoplysningerne samt hvilke varer du har købt, bliver jf. bogføringslovens § 10, gemt i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører.
Når der indsamles personoplysninger gennem ordrer på vores webshop sker dette altid med afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, når du accepterer vores handelsbetingelser ved køb på hjemmesiden. Ydermere vil du til hver en tid kunne blive informeret om præcis hvilke informationer der indsamles og hvorfor, samt gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i gældende lov om behandling af personoplysninger. Henvendelse herved rettes til vores kundeservice via e-mail: kundeservice@lundemoellen.dk
Personoplysninger der indtastes i forbindelse med køb på lundemoellen.dk behandles af Lundemøllen A/S og eventuelle eksterne samarbejdspartnere i overensstemmelse med dansk ret.
Lundemøllen A/S har en række leverandører af ydelser (databehandlere) som opbevarer og behandler oplysninger:
- Dandomain – Leverandør af webshoppen lundemoellen.dk og har alle oplysninger vedr. din ordre samt kundeoplysninger.
- Economic - Databehandler af dit navn, adresse, telefonnr. og e-mailadresse samt ordrenr. - Økonomisystem der sender din faktura
- GLS – Databehandler af dit navn, adresse, telefonnr. og e-mailadresse samt ordrenr. – Fremsender din pakke
- Viabill - Databehandler af dit navn, adresse, telefonnr, e-mail adresse og personlige oplysninger i forbindelse med køb og optagelse af kredit
- NETS – Databehandler af dine kortoplysninger i forbindelse med betaling
- Mobilepay – Databehandler af dine kortoplysninger i forbindelse med betaling
Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med et helt eller delvist salg af virksomheden. Videregivelse af data i forbindelse med salg vil altid ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Tilmelder du dig vores nyhedsmails, hvor du giver dit samtykke til at modtage nyhedsmails fra Lundemøllen A/S, vil du modtage vores markedsføring indenfor de interesseområder som du har angivet da du har givet dit samtykke. Lundemøllen A/S samarbejder med følgende leverandører af ydelser til fremsendelse af nyheder, kampagner og tilbud:
- Helloretail.com – databehandler af dit navn og e-mail
- Klaviyo – databehandler af dit navn, e-mail, browserhistorik, interesser samt transaktionelle data
Ejer af, og direktør for, Lundemøllen A/S har adgang til de oplysninger, der registreres ved køb.
Den dataansvarlige hos Lundemøllen A/S er Katrine Schunck Pedersen
17. Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@lundemoellen.dk eller tlf. 55461344. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
http://www.forbrug.dk/Klagemuligheder/Klager-over-koeb-i-Danmark/Saadan-klager-du
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsensvej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk
Skulle du have spørgsmål som ikke er besvaret i ovenstående tekst, må du endelig kontakte os på tlf. 55461344 eller kundeservice@lundemoellen.dk
Handelsbetingelserne er senest opdateret september 2024.
Lundemøllen A/S
Fuglebjerglundvej 7
4250 Fuglebjerg
tlf. 55461344
kundeservice@lundemoellen.dk
CVR: 39667576