Samshield Miss Shield Shadowmatt 2.0 - sort/Matt Black m. Crystal Fine Medley Jet Hematite
Denne hjelm er den smarte Miss Shield Shadowmatt ridehjelm i sort med sort hagerem. Ydermaterialet er matsort anti-scratch plast og den har trim (striberne langs siden) og blazon (logo-emblem i fronten) i Matt Black.
Denne hjelm har top i glitrende Crystal Fine Medley i farven Jet Hematite, den opgraderede udgave af Stjernehimmel med ekstra bling.
Miss Shield hjelmen er desuden dekoreret med frontbånd langs hjelmens skygge - her ses frontbåndet i Crystal Fine Medley der matcher toppen.
Hjelm: Miss Shadowmatt 2.0, sort
Top: Crystal Fine Medley, Jet Hematite
Frontbånd: Crystal Fine Medley, Jet Hematite
Trim: Matt Black + 5 Swarovski, Black
Blazon: Matt Black
Hvilken størrelse skal jeg vælge?
Hjelme fra Samshield fremstilles i 4 skalstørrelser og med 18 forskellige linerstørrelser. De bløde linere i Memory Foam afgør størrelsen på hjelmen, og tilpasser sig rytterens hoved så hjelmen altid sidder behageligt.
Str. S (liner str. 52-56)
Str. M (liner str. 55-58)
Str. L (liner str. 57-61)
Str. XL (liner str. 61-64)
Som hovedregel kan man tage et målebånd og lægge i en vandret linie rundt om det bredeste punkt på hovedet og over panden. Hvis man fx måler 56 cm. så vil hjelmen højst sandsynligt skulle være en størrelse M med liner størrelse 56.
Hvis du er i tvivl om størrelsen tilbyder vi at sende ekstra linere med så du kan prøve dig frem til den mest behagelige størrelse. Vi betaler for returfragt af de overskydende linere. Hvis du ønsker at benytte dig af denne service kan du bare skrive det som notat til bestillingen ved checkout, så sender vi automatisk flere linere og en pose med returlabel med i pakken.
Særligt god åndbarhed - nem at holde ren
Hjelmene er designet med et særligt ventilationssystem med luftkanaler der giver optimal luftgennemstrømning og holder hovedbunden tør, mens den samtidig er meget let og behagelig at have på.
Alle Samshield hjelme leveres med særlig aftagelig liner (indlæg) i Memory Foam, der former sig om rytterens hoved hvilket giver optimal komfort. Lineren sættes fast med knapluk, og kan nemt tages ud og vaskes i vaskemaskine (max 30 grader) eller skiftes ud efter ønske.
Samshields særlige design af lukkesystem og den anatomiske hagerem gør at hjelmen altid sidder perfekt, og ikke glider frem når man fx springer. Hjelmen har en meget lav profil og sidder behageligt i nakken. Alle vores hjelme lagerføres som standard med det såkaldte "dressur-cut" så der er bedre plads til fx hestehale eller opsat stævnehår under hjelmens kant.
100% opdaterede sikkerhedsgodkendelser
Hjelmens yderskal bliver fremstillet af polycarbonat, et kraftigt plastmateriale der også benyttes til motorcykelhjelme, hvilket giver et yderst slagstærkt slutresultat sat sammen med den særlige inderskal i polystyrene-skum. Hjelmens evne til at opsuge og afværge energi ved sammenstød/slag er helt uovertruffent, hvilket giver det højest mulige sikkerhedsniveau.
Alle hjelme fra Samshield er med følgende sikkerhedsgodkendelser:
• VG 01.040 2014-12
• EN 1384-2017
• BS EN-1384-2012 KM 617339
• ASTM F1163.04a
• PAS 015:2011 KM 617339
Hvad sker der med din Samshield ridehjelm hvis du falder af hesten:
I tilfælde af styrt bliver hjelmens polystyrene-fyld (hjelmens indvendige stødabsorberende fyld) trykket. Det kan sammenlignes med bobleplast, hvor luften - det stødabsorberende - forsvinder. Det betyder også at den beskyttende funktion i hjelmen mindskes, og derfor skal ridehjelme altid smides i skraldespanden efter et styrt.
Dette gælder dog ikke med Samshield ridehjelme - skulle uheldet være sket, og man har været ude for et styrt, kan hjelmen indleveres hos os, og for kr. 500,- sender vi hjelmen til Samshields fabrik i Frankrig, hvor polystyrene-fyldet bliver skiftet af professionelle. Dette kan gøres indtil hjelmen er 5 år gammel. Samtidig får hjelmens skal et sikkerhedseftersyn og en polering helt uden merpris. Det er din garanti for professionel sikkerhed - hver dag.
Hvad er forskellen på Samshield 1.0 og 2.0 ridehjelme?
2.0 ridehjelmene er den opdaterede udgave, designet efter 4 års research og praktiske tests. 2.0 ridehjelme har en anden form på hageremmen, og remmene er placeret tættere på hovedet. Den har desuden flere ventilationsudgange end 1.0 udgaven. 2.0 er designet med en mere buet form på blazon'en (logo-emblemet i fronten) og hjelmens trim (striberne langs toppen) har fået et helt nyt look bagpå.
Har du spørgsmål om Samshield ridehjelme?
Er du i tvivl om valg af design, størrelse eller andet, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på tlf. 55461344 eller på kundeservice@lundemoellen.dk. Vores personale har stor erfaring i tilpasning af hjelme og står altid klar til at hjælpe.