Cookie information

På lundemoellen.dk benytter vi egne og tredjeparts cookies. Cookies bruges til:

• Nødvendige funktioner på hjemmesiden
• Funktioner der forbedrer brugeroplevelse
• Markedsføring
• Statistik og webanalyse

Læs mere om vores cookie-politik - klik her

Indtast din søgning
 
TjekGratis fragt til pakkeshop v/køb over 500 kr.
TjekHurtig levering 1-2 hverdage
TjekLang returret 30 dage
Tlf. 55461344kundeservice@lundemoellen.dk
Sidst seteSete FavoritterGemt
Indkøbskurv
Indpakning
Total0,00 DKK
MenuMenu
Luk
Produkter

FilterFiltrer produkter247
  2  

Trensen, også kaldet hovedtøjet, kan være udformet på mange forskellige måder alt efter hvilken disciplin den skal bruges til. Der er nemlig stor forskel på om trensen skal anvendes til dressur, ridebanespringning, show eller en helt fjerde disciplin. Trenser til heste fås i et væld af elegante, udsmykkede og farverige designs med kombinerede, kryds- eller hannoveransk næsebånd, så der er noget for enhver smag.       
Hos Lundemøllen forhandler vi et bredt udvalg af trenser til dressur, spring og show fra populære mærker som SD Design, Micklem og OS. Vi fører bl.a. trenser, kandarer, pandebånd, næsebånd og tøjler i slidstærke lædermaterialer af højeste kvalitet, hvor der virkelig er kræset for detaljerne. Udforsk vores trenser og tilbehør her på siden, hvor du kan være helt sikker på at finde det rette rideudstyr til hest og rytter til en konkurrencedygtig pris.  

Vælg en kategori og se vores store udvalg i trenser, kandar og tilbehør i alle prisklasser

 


Hvilken trense skal jeg vælge? 

Hvilken trense du skal vælge, afhænger af flere ting, som du bør overveje inden et køb. Vi anbefaler altid at du starter med at vurdere, hvilken disciplin trensen skal bruges til, hvor meget den skal bruges samt hvor anatomisk korrekt den er. Dernæst bør du overveje materiale, design, farve og producent. Disse beslutninger kommer helt an på dine personlige præferencer og dit budget.
Hos Lundemøllen får du altid kyndig vejledning, så du bedre kan vælge den trense, der passer bedst til dig og din hest. Vi sætter en stor ære i at alle vores medarbejdere besidder den nødvendige fagekspertise, så vi kan hjælpe vores kunder med at træffe velovervejede beslutninger før et køb. Derfor kan du altid regne med at få professionel rådgivning, når du henvender dig til os. 


Trenser fra populære mærker som OS, SD Design, Micklem m.fl.

Når du skal købe en ny trense til din hest, er det således en god idé at overveje, hvad du ønsker af din trense. Hvis du gerne vil være sikker på god kvalitet, bør du altid vælge en trense fra et populært mærke som OS, SD Design eller Micklem, da der kan være meget stor forskel på materialernes kvalitet. Du finder naturligvis de nævnte mærker samt mange flere kendte producenter blandt vores sortiment her på siden.   
Langt de fleste trenser produceres i ægte læder, da det er et organisk og slidstærkt materiale, der former sig efter din hests hoved og næseryg. Desuden er læder meget nemt at vedligeholde, da materialet er let at pleje og rengøre. På den måde vil du få glæde af det i mange år. Det er derfor ikke uden grund at mange ryttere foretrækker trenser i læder frem for f.eks. trenser i plast.   


Design din egen trense med næsebånd og pandebånd hos Lundemøllen 

Vil du gerne designe din egen trense? Hos Lundemøllen har du mulighed for at specialdesigne unikke trenser med næsebånd og pandebånd efter dine behov og ønsker. Du kan vælge blandt mange forskellige modeller med udskiftelige næsebånd, hvorfor du kan kombinere på kryds og tværs, og du kan designe dine egne pandebånd, som kan udsmykkes med krystaller og glimmersten i flere farver. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du kan designe din egen trense, kan du altid kontakte vores dedikerede medarbejdere i kundeservice, som vil besvare din henvendelse hurtigst muligt. 


Trenser i forskellige størrelser til forskellige hesteracer

Der findes forskellige trenser fremstillet til forskellige hesteracer, hvorfor vi forhandler trenser i flere størrelser. Det kan være lidt af en jungle at finde frem til den helt rigtige trense til din hest, men uanset om du leder efter en trense til en shetlandspony, en araber eller en stor oldenborger, kan vi være dig behjælpelige. 


Trenser til enhver rytters ambitionsniveau

Uanset hvad dit ambitionsniveau som rytter er, vil du kunne finde passende trenser hos Lundemøllen – og så endda til nogle af markedets bedste priser. Når du skal investere i en trense til din hest, bør du være opmærksom på, at hestes anatomi er forskellige, hvorfor de kan være komfortable med én type trense og utilfredse med andre. Før et køb kan det derfor være en god idé at undersøge de forskellige typer af trenser samt om trensen overholder Dansk Ride Forbunds reglement, hvis den skal bruges til konkurrence. 


Hvilket næsebånd skal du bruge til din hest? 

Hvilket næsebånd du skal bruge til din hest, afhænger af, hvordan du vil anvende den. Normalt er der tale om fire typer næsebånd til en klassisk trense, herunder hannoveransk, engelsk og kombineret. 
 

1.    Hannoveransk næsebånd 

Dette næsebånd er skånsomt, da det spændes under biddet og skal ikke spændes ret stramt for at forhindre hesten i at åbne munden. Derfor er det også ideelt til ungheste, heste med meget uro fortil eller heste som har tendens til at åbne munden.
 

2.    Engelsk næsebånd

Et engelsk næsebånd opfattes som mange som et gammeldags næsebånd og som ikke findes i så stor udstrækning længere. Et engelsk næsebånd findes i flere tynde og lidt bredere variationer. Dette næsebånd bør du ikke spænde strammere end at du kan få plads til ca. to fingre mellem næseryggen og næsebåndet.
 

3.    Kombineret næsebånd

Det kombinerede næsebånd minder meget om det engelske, men er udstyret med en ekstra rem, der skal spændes under hestens bid. Et kombineret næsebånd er det mest almindelige valg af næsebånd.
 

Inden for de seneste år er der dog kommet flere nye modeller på markedet, som tager afsæt i de samme principper som de tre ovenstående typer, men med nogle små ekstra detaljer. 

Ønsker du at vide mere om de forskellige typer af næsebånd eller har du spørgsmål til vores udvalg af trenser og tilbehør, er du mere end velkommen til at kontakte vores dygtige medarbejdere i kundeservice på telefon +45 5546 1344 eller sende en mail på kundeservice@lundemoellen.dk.
 
Trustpilot Kundeservice
Levering: 1-2 hverdage & 30 dages nem retur
99% af pakker bestilt før 13.00 sendes samme hverdag
Fri fragt til pakkeshop fra 500,- ellers fragt fra 39,-
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle